Babels træning
Babels arbejder ud fra denne filosofi:
Træning skal virke med det samme. Ellers er den værdiløs.
Træning handler ikke om at gøre folk klogere. Træning handler om at gøre folk bedre.
Babels gør en dyd ud af at gøre træningen nærværende, skræddersyet og helt enkel.
Babels tror på:
Mennesker er vigtigere end koncepter. Det er det enkelte menneske, som gør hele forskellen i din forretning.
Babels tror på, at mennesker har et ønske om at udvikle sig, blive bedre og blive udfordret – og gerne i en ramme og i et team, hvor de føler, at de har en god samhørighed og et godt tilhørsforhold.
Babels tror på, at mennesker har brug for en leder med et godt værdisæt, og som bidrager til løbende udvikling.
Et eksempel på det:
Ingen mennesker har noget imod at være en guldgås og lægge et guldæg i forretningen hver dag. Æggene må gerne blive større og lægges oftere. Men det gøres ikke ved at sprætte gåsen op. Det gøres ved at pleje guldgåsen og udvikle guldgåsen.
Babels tror på, at mennesker ønsker at bruge deres talenter bedst muligt. Hvis det enkelte menneske ikke får lov til at lade talenterne rulle, visner det ganske enkelt. Og det er spild af både det menneskelige talent og et forretningsmæssigt potentiale.
Sidst, men ikke mindst, tror Babels på, at mennesker har behov for at være en del af noget større. At bidrage til verdenen omkring sig. Det enkelte menneske vil gerne se sig selv i et større perspektiv.
Et eksempel på det:
Mennesker skal kunne se, at de ikke bare er i gang med at hugge i en sten – men at de er ved at bygge en stor, smuk katedral. Alle kan sagtens være med til at bygge en smuk katedral i alle virksomheder – uanset rolle og ansvar. Det gælder bare om at finde og fastholde perspektivet.
Babels tilbyder
Babels tilbyder dig og din organisation træning i færdigheder inden for:
- Salg
- Kundeservice
- Salgsledelse
- Samarbejdsoptimering – samt udvikling og implementering af en ny kultur.
Og det skal virke med det samme – ellers har det ingen værdi.
Den evige historie om den gamle vin på nye flasker
”Kurser er bare gammel vin på nye flasker”, siger mange. Hos Babels er vi slet ikke uenige.
Babels går gerne endnu længere tilbage i historien og finder meget gammel vin i gamle lædersække. Og vi kunne naturligvis ikke drømme om at hælde ny vin i de gamle lædersække. Så går sækken nemlig i stykker. Og vi kommer heller ikke gammel vin på nye flasker, eller endnu værre, i karton. Det vil være meget synd for begge dele.
Sådan arbejder Babels
Vi beholder den gamle vin i de gamle lædersække. Og vi skænker ny vin i nye flasker. Og hvad mener vi så med det? Når vi udarbejder løsninger til træning i din organisation, finder vi ofte inspiration i historien. Vi skaber billeder, som let kan forstås af alle. Vi lader os inspirere af spændende historiske fortællinger og fra mennesker, som har stået over for de samme udfordringer, som dem du står over for lige nu. Hvad gjorde de? Hvad skete der? Hvad er læringen? Selv om mange af historierne er blevet bedre med tiden (jeg har i hvert fald gjort mit til det), er der meget god inspiration og læring i fortidens dilemmaer og udfordringer.
Men vi finder vores egen vej, vores egne modeller, i den tid vi er i – lige nu. Hos Babels skræddersyr vi træningsmaterialet, så det passer til dig, dine kolleger og din organisation.
Dagsformen er altafgørende – træning er vejen frem
God træning giver en god dagsform. Det gælder både for ledelsen, for dem med direkte kundekontakt og for alle de bagvedliggende funktioner i forretningen.
Det er mennesket i forretningen, som gør hele forskellen – uanset din forretnings gode koncept og flotte og anerkendte logo, som står på døren. Nogle gange er dagsformen og motivationen god, og alt kan lade sig gøre. Andre gange er dagsformen dårlig – og kunderne får ikke den oplevelse, som gør hele forskellen. Menneskers dagsform er derfor altafgørende for din forretning, så lad Babels hjælpe jer med at komme i form – og holde formen.
Årsagen til den manglende dagsform hos det enkelte menneske kan skyldes mange ting:
- manglende tillid i organisationen
- dårlig kommunikation og manglende fælles sprog
- forkert ledelse og dårlig organisering
- modvilje til at vise sårbarhed i teamet
- manglende konfliktvillighed
- manglende livlige diskussioner om interessante muligheder
- uklare mål og manglende fælles sprog om prioritering
- lave standarder, sjusk og dovenskab
- manglende ansvarlighed hos den enkelte
- og ikke mindst – at egoismen og egne mål fylder mere end forpligtelsen og engagementet til de fælles mål.
Årsagerne kan være mange.
Selv om en badmintonspiller kender badmintonreglerne og har spillet badminton i mange år, kræver det stadig træning af vinde kampe. Og selv om en dygtig kok kender opskriften på en særlig god ret, så kræver det træning og øvelse for at få eller beholde de glade og tilfredse kunder og Michelin-stjernen.
Sådan er det også med færdighederne i forhold til de discipliner, der skal få mennesker til at lykkes i din forretning. Og derfor vil Babels gerne være med til at træne og styrke lige præcis de færdigheder, som din organisation har brug for.